Dødsattester i Danmark frem til 1940

Nyheder

Indtastning af attesterne

Før vi var færdige med at fotografere, begyndte medlemmer af DIS-Odense at spørge om, hvornår attesterne blev søgbare - ligesom folketællingerne på www.ddd.dda.dk og andre søgbare hjemmesider.

Ja, så måtte vi jo i gang med det... 

11 flittige indtastere er i gang med at taste navne, datoer, dødssted mm. ind i en database, så du senere kan søge på et navn og derefter blive ledt ind til attesten - eller i hvert fald til starten af den stak billeder, hvori den findes.

Vi arbejder lige nu på at finde en samarbejdspartner til udgivelsen af de indtastede data. Fik vi fortalt, at vi allerede har tastet 10.000 attester?

En kvart million billeder!

264.800 billeder blev det til. Arbejdet startede i oktober 2015, og DIS-Odenses 10 flittige fotografer har arbejdet i 18 timer om ugen med at fotografere alle fynske dødsattester frem til 1940. 

Den 21. juni 2016 blev vi færdige, og dagen blev markeret af Rigsarkivet med en reception. Projektet har forhåbentligt vakt så meget genlyd, at slægtsforskere i andre dele af landet også går i gang. Rigtig mange brugere er i hvert fald glade for, at de fynske dødsattester nu er kommet online på denne hjemmeside.

 

330 kasser er sorteret

Den 10. marts 2016 blev vi færdige med at sortere kasserne med de fynske dødsattester. 9 personer har på skift arbejdet på Rigsarkivet om mandagen i et par måneder. Vi har brugt ca. 300 timer på sorteringen, og det har været smadderhyggeligt! 

Nu ligger alle attester i dødsdatoorden - mange havde rodet i kasserne tidligere, og det duer jo ikke. Billederne skal helst komme i datoorden på Daisy.