Hvad døde Fandens oldemor af?
- tja, det er ikke let at vide, men vi kan måske hjælpe med svar på, hvad DIN oldemor døde af.
Nu er der ikke længere nogen undskyldninger for ikke at gå om bord i dødsattesterne som kilde til din slægtsforskning. Denne hjemmeside hjælper med at finde vej i junglen af dødsattester. Du kan på attesten læse om dødsårsag, bopæl, eventuelt ægtefælles navn, og i nogle tilfælde detaljerede beskrivelser ved særlige dødsfald.
Hjemmesiden er tænkt som et værktøj til at finde attesterne; de er nemlig ikke bundtet sognevis, men ligger i datoorden i store portioner for den lægekreds eller det lægedistrikt, som den døde hørte under.
Mere end 320.000 fynske attester online
Det er slægtsforskere i den gode forening, Danske Slægtsforskere Odense, der har scannet attesterne, og det hele er gjort tilgængelige online af Rigsarkivet. Attesterne findes fra 1857 (de ældste bevarede fynske attester) og frem til 1943. Rigsarkivet vil desværre ikke lade os digitalisere attesterne længere frem i tiden.
Indtastede attester
En lang række attester kan søges via www.sa.dk/find - start altid dér. Hvis ikke der er gevinst, kan du finde de fynske attester via årstallene til venstre.
Vi anbefaler, at du KUN starter her, hvis du KENDER DØDSDATOEN og bopælen for din ane. Hvis du vil lede efter en dødsdato, vil det være lettere at starte med kirkebøgerne eller andre søgedatabaser.
Det er foreningen Danske Slægtsforskere Odense, der står bag denne hjemmeside - vi byder også på guldkorn for slægtsforskere på www.faesterogskifter.dk, www.gotisk.dk, www.lægdsruller.dk og www.wadssedler.dk.
Dødsattester fra resten af landet
Her finder du en oversigt over, hvilke attester, der er bevaret - og lidt om hvordan du finder attesterne. Vi har scannet alle fynske attester til og med 1943 og alle attester fra hele landet for året 1940. Frivillige på Rigsarkivet i Københan, Viborg og Aabenraa er nu i gang med at scanne resten. Det, der ikke er scannet, skal bestilles i papirform via Rigsarkivets søgesystem Daisy. I denne artikel forklares hvad der findes, og hvordan du bestiller attesterne til den læsesal, der ligger nærmest på din bopæl.
Lidt af hvert om dødsattester
Hvad kan man se på en dødsattest? Først og fremmest dødsårsagen, men ofte også mange andre detaljer: Alder, bopæl, dødssted. Ved selvmord og ulykker er der ofte rigtig meget tekst om hændelsen.
Hvis du får afslag på at låne kasserne
Historier fra det virkelige liv
Barnemordet i Svindinge i 1894 - læs historien bag attesten!
Kærlighedsdramaet i Ennebølle - læs historien bag attesten!
Oldemor boede i Odense, men døde på hospital i Dianalund, hvor er dødsattesten? - en brugers oplevelse med hjemmesiden.
Skuffebarnet - læs historien bag attesten!
Turen til Viborg for at læse oldefars dødsattest - læs om en slægtsforskers forgæves tur til Viborg